Vi er efterhånden ret vant til at have telefonen med overalt hvor vi går hen. Teknologien i en smartphone åbner virkelig mange døre på vejen, om den bruges som kreditkort, casino eller som gps, ja så er den altid med os. Én ting de fleste bruger mobilen til i dag, er at høre musik på. Står du i S-toget på vej hjem, så er det næsten sværere at få øje på én der ikke har høretelefoner i ørene frem for alle dem der har musikken med på farten.
Men hvilken app skal man vælge til at få mest ud af mobilens lydunivers? Vi har undersøgt tre af de helt store på det danske marked og set på hvad forskellene er på de forskellige musik streamingsapps. Vi har set på antal numre, mulighed for gratis profiler, hvad der er særligt ved appen og mulighed for at bruge tjenesten uden internet. Her er hvad vi kom frem til:
Spotify
Den her app er klart i front, hvad angår antal brugere i Danmark. En del af de bruger er formentlig gratis profiler, der ikke nyder godt af alle de funktioner appen ellers kan byde på, men har mulighed for at oprette playlister og høre dem i shuffle-tilstand med en god blanding af reklamer. De betalende brugere har derimod ligeledes adgang til omkring 40 millioner numre, som er fordelt på alle genrer inden for musikken. Alt fra meditationsmusik til hård rock kan du finde blandt den lange liste af numre. Dér hvor Spotify er virkelig smarte er at man kan styre musikken fra telefonens app, mens lyden kommer fra en anden afspiller som f.eks. dit smart-tv eller din tablet. Spotify går naturligvis op i at levere en god lyd.
Deezer
Som en stor konkurrent til Spotify er Deezer for alvor kommet ind på markedet. Blandt de 43 millioner numre, du kan finde på tjenestens app, kan du oprette dine egne playlister, men som noget særligt for Deezer så er der en funktion der hedder ”Flow”. Flow-funktionen laver en playliste til dig baseret på dét du har lyttet til tidligere og kombinerer det med nyt og gammel musik, så du kan blive inspireret til musik, der matcher dét du elsker. Også hos Deezer kan du have en gratis profil med reklamer og begrænsning på funktionerne (kun shuffle-tilstand og Flow).
Yousee Musik
Appen er det gamle TDC Play, der er slået sammen med Yousee og blevet til deres udgave af en musik streamingstjeneste. Her er der ”kun” 30 millioner numre tilgængelige, men én af fordelene ved appen her er at man får den med uden beregning hvis man er bredbåndskunde hos Yousee. Det mest specielle ved denne app, er at de har virkelig mange hitlister at vælge imellem og så har de en hel del podcast med spændende fortællinger tilgængelig.
Ingen musik uden højtalere
Ét er de der standard høretelefoner, der fulgte med, da du købte din smartphone. Noget andet er altså en decideret højtaler, der forstår at sende musikken ud i rummet du befinder dig i (kan ikke just anbefales på togturen hjem). Men der findes så mange trådløse højtalere, som forstår hvad musik kan gøre ved én, når den er serveret ordentligt. Mærker som Sonos, B&O og Harman Hardon er klart blandt toppen af poppen, hvad angår trådløse højtalere. Selvom prisen er i den lidt højere ende, så er de i en sådan kvalitet at det er alle pengene værd. Tjenester som f.eks. Matchbanker.dk, kan hjælpe dig på vej til at få de allerbedste kunstnere hjem i stuen.