Enhver virksomhed, der har en vis størrelse, vil kunne spare mange penge på at optimere de forskellige processer og led, der er i virksomheden. Det er dog ikke altid lige nemt at danne sig et overblik over, hvad der skal optimeres. De små elementer, der alle sammen udgør et større hele, kan være svære at finde hoved og hale i.
Heldigvis er det heller ikke noget, du behøver; der findes adskillige programmer, som kan dette. Et af dem er Navision, der i dag slet og ret hedder Microsoft Dynamics NAV, er et økonomistyringsprogram. Dette kaldes også for et ERP-system. Som en lille sidenote er programmet danskproduceret.
Bestiller selv varer hjem
Med Microsoft NAV har du mulighed for at skalere din løsning, så den passer til både store og små virksomheder. Det er smart, og det fungerer i stort set alle brancher. Det er samtidig er fremtidssikret økonomistyringsprogram, og der bliver ofte lanceret opdateringer.
Programmet samler flere elementer i én komplet løsning; salg, produktion, logistik, lager, indkøb, projektstyring og meget mere. Alle disse led indgår i produktionsapparatet, og det er altså i denne proces, der er mulighed for optimering. Programmet kan eksempelvis selv holde styr med lageret. Når der kommer et salg, og det er ved at være på tide, at lageret bliver fyldt op, sørger Navision selv for at bestille varer hjem.
Når alle leddene kobles sammen, sikrer du både at virksomheden performer så godt som muligt, men du sørger også for, at der automatisk bliver bestilt varer hjem og holdt øje med lageret.
Hvilke andre økonomistyringsprogrammer er der på markedet?
Den løsning, der er mest udbredt og populær i Danmark, er klart Navision. Der findes dog alternativer, som kan anvendes, hvis man ikke ønsker at bruge Navision. Eksempelvis Visma Business, der er et norskudviklet ERP-system. Det fungerer dog udelukkende på Windows-computere, hvilket kan være lidt af en hindring, hvis virksomheden anvender Macintosh.
Dette program er delt op i tre hovedmoduler; regnskab, logistik og CRM. Sammenligner man med Navision, vil Visma Business egne sig bedre i mindre virksomheder, da der er en del begrænsninger i funktionaliteten.