Du har sikkert hørt det før. Streaming. Ligegyldig hvor man befinder sig i dagens Danmark, så kan du være sikker på, at der er nogen, der benytter sig af en af de mange streaming-tjenester, lige i nærheden. Og det er ikke tilfældigt. For med adgang til gode internetforbindelser, og et utal af streamingtjenester til både musik, film og serier, så er det ikke svært at se, at der eksisterer et stort marked for streaming.
Streaming for nybegyndere
Hvis du stadig er i tvivl, om hvad streaming er, så får du her en hurtig guide til konceptet. Streaming er underholdning gennem et elektronisk apparat, der har adgang til internettet. De mest almindelige streamingtjenester er streaming af film, serier og musik. Du har sikkert hørt om både Netflix og HBO Nordic. Disse hjemmesider har uploadet film og serier, som du kan se på din computer, smartphone eller smart-tv. Mange af disse sider kræver et betalt abonnement, før du kan få adgang. Spotify, Tidal og Apple Music er også streamingtjenester. Disse tjenester tilbyder dog ikke film og serier, men derimod musik. Betalt abonnement er ikke et krav, men giver mange fordele, og derfor vælger mange at betale for tjenesterne.
Hvad kræver streaming?
Som sagt, så kræver streaming, at du har et apparat, der kan gå på internettet. Hvad enten du ejer en smartphone, computer, en iPad eller et smart-tv, så kan du være sikker på, at du også kan anvende en streamingtjeneste. Mange vælger i dag at streame film, serier og musik, fordi det er super nemt, og man slipper for at købe sange og albums enkeltvis, eller for at gå i biografen hver gang man har lyst til en film. Vær opmærksom på, at streaming ofte kræver en forholdsvis hurtig internetforbindelse, hvis man vil undgå at underholdningen går i stå for at loade.