Et headset er en anordning som kombinerer hovedtelefoner (også kaldet høretelefoner) med en mikrofon. Disse findes i mange forskellige varianter med forskellige funktioner.
Headsets har udviklet sig meget igennem tiden og bliver produceret til adskillige formål. Blandt andet kan de fleste former for headsets i dag fås i trådløse versioner, med genopladelige batterier og uden en ledning der kan være i vejen og irritere brugeren af headsettet.
I modsætning til højttalere, gør headsets det muligt at snakke med andre eller høre musik uden at genere omgivelserne i nævneværdig grad. De er derfor ideelle hvis man befinder sig blandt andre mennesker, men ønsker at forholde sig mere privat og ikke genere de andre.
Headsets er også praktiske, da de gør det muligt at tale i telefon uden at behøve at bruge den ene hånd til at holde telefonen op til øret. Med et headset kan man let bruge begge hænder til at udføre andre opgaver imens man fører en samtale. De bliver derfor ofte anvendt i call centre, hvor medarbejderne for eksempel kan skrive på tastaturet imens de snakker med kunderne.
Den mest almindelige type af headsets kaldes ”over-the-head headsets”. Denne type headset har en bøjle eller et bånd, som går fra det ene øre til det andet, henover hovedet og forbinder de 2 ørekopper. Disse 2 ørekopper findes både som ”on-ear” der er flade og som ”over-ear” der har en kant som dækker hele øret.
Andre populære typer af headsets inkludere blandt andet de såkaldte ”backwear headsets” som er en mindre enhed der er forbundet bagom nakken.
De mindste headsets kaldes for ”in-ear headsets” og de sidder helt inde i øret som en øreprop. Disse headsets har en meget lav vægt og ingen bøjle over øret. De er derfor kendt for at være mere komfortable end de fleste andre typer af headsets.
Moderne headsets vil virke til de fleste formål og besidder ofte nogle af de samme funktioner som for eksempel ”Active Noise Cancelling” som udligner baggrundsstøj ved at analysere lyden fra mikrofonen og spille de modsatte frekvenser i hovedtelefonerne.
Dykker man ned i detaljerne kan der dog være nogle forskelle, som gør at visse headsets egner sig bedre til specifikke formål end andre. Det kan derfor være en fordel hvis man ved hvilket scenarie man oftest vil bruge headsettet.
For eksempel bliver nogle headsets markedsført som call center headsets, hvilket som regel indebære at de kun består af en enkelt ørekop, eller med aftagelige ørekopper. Disse headsets gør det lettere at snakke med andre medarbejdere på kontoret imens de er i gang med et opkald.
Så er der de headsets som bliver markedsført som gamer headsets, og som skulle have en ekstra nøjagtig surroundsound som gør det lettere at vurdere hvilken retning fjenderne befinder sig i. Derudover kan nogle gaming headsets synkroniseres med andre enheder, som eksempelvis tastaturer og computermus.
Til sidst findes de headsets som kan levere de bredeste lydfrekvenser og den tungeste bass. Disse headsets er bedst egnede til folk som ønsker at høre høj musik.