Har du taget springet og startet din egen virksomhed og går det bare ikke hurtigt nok? Eller går du og drømmer om at komme i gang, men ved ikke hvor du skal starte? Uanset hvilken situation du står i, kommer her vores bud på, hvordan du bedst muligt får sparket liv i din virksomhed.
Effektiviser din arbejdsdag
Mange iværksættere fokuserer på at arbejde hårdt og at arbejde meget. Og det er selvfølgelig også en nødvendigehed en gang i mellem. Men i lige så høj grad er det vigtigt at arbejde effektivt – work smart, not hard. Men hvordan gør man så lige det? Der er rigtig mange tips og tricks rundt omkring på internettet, og mange af dem er sikkert gode. Men langt det vigtigste for at sikre en effektiv arbejdsdag, er at kende dig selv og ikke mindst dine begrænsninger.
Hvad tid på dagen arbejder du mest effektivt? Har du brug for ro, eller arbejder du fint med baggrundsstøj? Arbejder du bedst alene eller sammen med andre? Hvor mange pauser har du brug for? Lær dine arbejdsmetoder at kende, så du kan efterleve dem.
Har du brug for et quickfix, kan du med hjælp fra peoplenet.dk blive superbruger i hele Office pakken – du bliver overrasket over, hvor meget tid du kan spare, ved ikke at skulle bruge for meget tid på de basale ting.
Brug penge på markedsføring
Selvom mange nyopstartede virksomheder ikke har alverdens penge at gøre godt med, er det alfa og omega, at man vælger at bruge penge på markedsføring. Hvis ikke der er nogen der kender til virksomheden, er det svært at skaffe kunder, og derved svært at tjene penge. Man må altså bruge penge for at tjene penge.
Når du skal i gang med markedsføring er der mange ting du kan gøre selv – men det bliver også hurtig uoverskueligt, og du vil ikke kunne få de samme resultater som specialister. Overvej derfor om du skal have fat på et bureau der kan hjælpe dig i gang, det behøver ikke at være megadyrt. Hos obsidian.dk kan du få hjælp til de fleste digitale marketingaktiviteter, herunder Google Ads, SEO, sociale medier og e-mail markedsføring og selvfølgelig skræddersy det, så det passer til din virksomhed.
Skaf kapital hurtigst muligt
Mange nyopstartede virksomheder ender med at gå nedenom og hjem, fordi de på et eller andet tidspunkt mangler kapital. Kom derfor i gang med at skaffe kapital hurtigst muligt – allerhelst før du reelt står og mangler den.
En mulighed er selv at spytte penge i projektet – det gør langt de fleste iværksættere. Men det kræver selvfølgelig at man har midlerne. Har du ikke det, kan du søge kapital via din bank. Fordelen er, at du hurtigt får ja eller nej, hvor ulempen er, at det i mange tilfælde er nej, grundet en forholdsvis stor risiko. En anden – og populær – måde at skaffe kapital til en virksomhed på, er ved at finde en privat investor, en såkaldt business angel. Private investorer er ofte engagerede i din virksomhed og ønsker at i får succes og vil derfor også fungere som sparringspartner. To fluer med et smæk!