En smartphone med et kamera er efterhånden allemandseje. Dermed er der også mange, der går rundt og klipser billeder af alting med mobilen. Selvom det kan være vældig sjovt at dele billeder på de sociale medier osv., er smartphonebillederne sjældent i særlig god kvalitet. Billederne taget med mobilen lever også ofte kun deres liv virtuelt og er sjældent dem, som man får fremkaldt og hængt op. Dermed bliver billederne hurtigt forgængelige og glemt.
Når det drejer sig om livets store øjeblikke, kan det derfor være en god idé at investere i et godt spejlreflekskamera. Med et spejlreflekskamera, eller også kendt som DSLR-kamera, får man billeder i langt højere kvalitet, og man kan lege med kameraets mange forskellige indstillinger og egenskaber og dermed skabe et langt mere mindeværdigt billede.
Hvad er et DSLR-kamera?
Et DSLR- eller spejlreflekskamera er et digitalt kamera. DSLR står for Digital Single Lens Reflex – navnet grunder i, hvordan apparatet fungerer og adskiller sig fra andre kameratyper. Med et DSLR-kamera bliver lyset ledet ind igennem objektivet og rammer et spejl, der reflekterer lyset op i en prisme. Prismet viser derefter øjet billedet, som vises igennem en lille søger. Når man har det ønskede billede i søgeren, trykkes der på udløseren, og billedet opbevares på kameraet og kan derefter overføres til en computer.
Få glæde af billederne
Med et spejlreflekskamera opnår man billeder i lang højere kvalitet, og dermed kan billederne sagtens fremkaldes og nydes i hjemmet. Billederne kan fx indrammes og hænges op eller komme i familiens fotoalbum. På den måde får man langt større glæde af billederne og minderne, end når man fotograferer med en smartphone, hvor billederne efter bliver glemt i et galleri på mobilen.
Derudover har man et langt større kreativt frirum med et spejlreflekskamera, da det har langt flere kvaliteter og egenskaber. Med et spejlreflekskamera kan man få skabt rigtig mange skønne minder – både bag kameraet, når man hygger sig med at fotografere, men også de endelige resultater i form af flotte billeder. Du kan læse mere om spejlreflekskameraer og få inspiration her.