Har du en hjemmeside, som skal repræsentere din virksomhed? Så er det afgørende at du har skabt et troværdigt website. Din hjemmeside er ofte det første indtryk potentielle kunder får af din forretning, og derfor bør du i høj grad sætte fokus på at gøre hjemmesiden så troværdig som muligt. I denne artikel har vi samlet vores bedste råd til, hvordan du øger din hjemmesides troværdighed.
Vis kontaktoplysninger frem
Det første du som minimum skal gøre på din hjemmeside, er at vise dine kontaktoplysninger, så de er nemme at finde og din virksomhed dermed er nem at komme i kontakt med.
Hvis det er svært at finde dine kontaktoplysninger, skaber det et dårligt indtryk af din virksomhed, og det er derfor det første du skal i gang med.
Det er en god idé at have en kontaktside, hvor det er muligt at kontakte din virksomhed på forskellige måder, så det både er muligt at skrive eller ringe.
Ud over at have en kontaktside er det en stor fordel fx at have mail elle telefonnummer stående i toppen af siden som standard, så potentielle kunder hele tiden kan se, at det er nemt at komme i kontakte med dig.
Ud over mail og telefonnummer er det en god idé at skrive din adresse og endnu vigtigere dit CVR-nummer. CVR-nummer er dit bevis for at din virksomhed er registreret i Danmark og det er et vigtigt punkt for at din virksomhed fremstår troværdig.
Lav en god ”om os” side
Det næste punkt på denne liste er at lave en god ”om os” side, hvor du fortæller om virksomheden og personerne bag.
Det er langt sværere at skabe en god relation til kunderne online sammenlignet med besøg i fysiske butikker, men ved at fortælle lidt om dig og din virksomhed er du et skridt tættere på at skabe en relation, da kunderne dermed ved lidt om din virksomhed,
Fortæl gerne om hvordan virksomheden startede og hvad missionen med virksomheden er, så de potentielle kunder på den måde kan lære lidt om virksomheden.
Og så er det en god idé at have billeder af de personer der arbejder i virksomheden, så det er muligt at se hvem der sidder på den anden side af skærmen. Du kan se et eksempel på en om-side fra hjemmesiden Faktisk Praktisk her.
Sørg for sikkerheden
For at din hjemmeside er troværdig skal sikkerheden selvfølgelig også være i top.
Det gælder først og fremmest om at have installeret SSL certifikat til din hjemmeside, der viser at du behandler oplysninger fra kunderne inden for gældende love.
Brugere af din hjemmeside kan se om du bruger en SSL-forbindelse mellem servere ved at kigge om der står HTTPS eller kun HTTP foran din hjemmeside. Det sidste s står for secure og det er derfor nemt for brugerne at se om din hjemmeside er sikker. Hvis du ikke allerede har SSL og dermed HTTPS til din hjemmeside, er det høje tid at få det, for at din hjemmeside er sikker.
Vis referencer og anmeldelser
Det sidste punkt, du bør fokusere på i forbindelse med din hjemmesides troværdighed er referencer og anmeldelser fra tidligere kunder og samarbejdspartnere,
Vis gerne lidt anmeldelser fra tidligere kunder frem, så nye kunder kan se at tidligere kunder er galde.
Det skal ikke kun være 5-stjernet anmeldelser, da det virker urealistisk men gerne lidt forskellige, da det er der skaber den bedste troværdighed. Der skal selvfølgelig være overvægt at de gode anmeldelser, men der er også plads til en dårlig indimellem.
Hos Festkomikeren er der fx en side med «andre siger», hvor du kan se anmeldelserne fra tidligere kunder. Ud over det har Festkomikeren også en side med spørgsmål og svar på de oftest stillede spørgsmål, hvilket også er en god idé til at give troværdigheden på din hjemmeside lidt et ekstra spark.